I dag afstår Danmark for en mulighed, der i vores nabolande har skabt innovation, økonomisk vækst og arbejdspladser.

Indtil nu, har restriktive procedurer umuliggjort enhver godkendelse af hjemmebyggede køretøjer her i landet, uanset om det er bevarelse af veterankøretøjer, eller om- og opbygning af nye amatørkøretøjer.

Vores nabolande Norge, Finland og især Sverige, har åbnet op for hjemmebyg af køretøjer med positive resultater til følge.

I Sverige er der indregistreret 20.000 af disse hjemmebyggede køretøjer, der økonomisk understøtter leverandører, værksteder og dermed nationale arbejdspladser samt skaber nye innovative løsninger.
Desuden udmærker køretøjerne sig med fravær i landets ulykkesstatistikker.

De nordiske lande ligner hinanden. Det er svært at få øje på en grund til at Danmark skulle afstå for en mulighed, der i vores nabolande har skabt innovation, økonomisk vækst og arbejdspladser.

Vi spørger Folketingets trafikudvalg:
Kan Danmark med udgangspunkt i de positive erfaringer fra vores tre nordiske nabolande, etablere en friere administration og dermed åbne mulighed for en tilsvarende kultur med amatørbyggede køretøjer i Danmark?

 

Her ses tryksagen som blev afleveret til Folketingets trafikudvalg i januar 2019.
Materialet indeholder artikler om emnet som belyser den forudgående proces i Sverige, Finland og Norge.

På side 28 i tryksagen ses en artikel som omhandler mulighederne i Danmark.

 Artiklerne i tryksagen er bragt med tilladelse fra medlemsmagasinet for Harley-Davidson Club of Denmark- hdc.dk

Vil du være med?

Vil du være sikker på at høre nyhederne med det samme, så tilmeld dig her, så får du en mail.

* indicates required