Af Chresten Torp

Amatørbyg i Sverige

SVERIGE – DEN TEKNISKE VEJ Kampen for amatørbyg i Danmark er en gammel historie, som ikke har opnået mange sejre. For det meste har de danske politikere og embedsmænd haft mere fokus på skat, regelsæt og begrænsninger end på de jobs og aktivitetsmuligheder, som et kreativt amatørmiljø skaber omkring samfundets køretøjsopbygning.

I Sverige er det helt anderledes. På den anden side af Kattegat har det i de sidste 40 år været mulig at lovligt ombygge et amatørkøretøj helt fra bunden, og derfor har svenskerne nu et hav af gode erfaringer at høste af. På skat er svenskerne mere rettet mod vejafgiften, indregistreringsafgifterne er meget lave for alle køretøjer

Alle tilgængelige statistiker og rapporter viser med tydelighed, at argumentet mod hjemmebyg ikke er hentet i kravet om trafiksikkerhed.

Opgørelser fra USA, Tyskland, Norge og Sverige viser, at en standardmotorcykel har langt flere og alvorligere ulykker pr. kørte kilometer end den hjemmebyggede. Især de svenske statistikker med omkring nu 20.000 aktive amatørkøretøjer, både biler og motorcykler, taler sit eget tydelige sprog: Amatørbyg inviterer sjælden til hastighedskørsel, den er mere tilbagelænet og rolig. Når man selv har opbygget et køretøj og lagt sin sjæl i den, så er man som ejer langt mere optaget af at komme hjem i hel stand.

DET SVENSKE VÄG OCH TRAFIKINSTITUTS KØRETEST I 1981-82
Hverken nationalt eller internationalt fandtes der for 40 år siden en standardiseret metode til test og vurdering af grundlæggende køreegenskaber for motorcykelkøretøjer. Den svenske transportstyrelse havde i forbindelse med bremseprøvning af hjemme- og ombyggede motorcykler udført forenklede kørefærdighedsprøver, men et egentlig objektiv grundlag for at vurdere køretøjernes køreegenskaber manglede.

Derfor blev der som regel henvist til subjektive vurderinger uden fastlagte minimumskrav. Det svenske Vej og Trafik Institut (VTI) blev derfor af den svenske transportstyrelse bedt om at teste køreegenskaber for standardmotorcykler og amatørbyggede såkaldte ”Choppers” i en realtest sammenligning.

Disse tests skulle danne grundlag for at staten kunne stille rimelige kørselskrav til motorcykler med henblik på vurdering af kørefærdigheder på f.eks. Choppers relateret til standard motorcykler. Det svenske VTI ́s hensigt var sikkert  at finde en begrundelse for et forbud mod de ”nye” langgaffelchoppere, men det skulle blive helt anderledes.

VTI testens sammenfatning af de i alt 20 køretøjer der gennemgik testen i fem forskellige forløb havde modsat konklusion.
I testen  var der dobbeltbaneskift, serpentinerkørsel, ”steady-state” og cirkelkørsel, korridorkørsel samt manøvre på grus. Hensigten med de fire første metoder var gennem præcisionsmålinger, at tilvejebringe en værdi på køretøjernes stabilitet, styring og balancekarakteristik under forskellige manøvretest, mens den sidstnævnte tests formål var en subjektiv vurdering af køretøjets adfærd på løst underlag.

Testkøretøjerne blev opdelt i fire forskellige grupper: Standard-mini, standard-sport, off-road og så hjemmebygget chopper. Der blev i alt anvendt 23 forskellige testkørere, hvoraf seks var ejer af en af de deltagende choppers og én var ejer af én off-road motorcykel. Samtlige køretøjer, der tilhørte kategorien standard ”mini” og ”sport”, blev testet af 15 forskellige chauffører i en dobbelt køreveksling og i serpentinkørsel, mens hovedparten af køretøjerne i de andre grupper kun blev testet af andre end deres ejere på grus.

Resultatet fra testen viser forholdsvis stor forskel mellem køretøjerne, som grupper betragtet, i de forskellige testmomenter. Dette bekræfter, at de forskellige grupper af køretøjer er beregnet til forskellig anvendelse. Inden for hver gruppe fandtes der individuelle køretøjer, der både var klart bedre og klart værre end andre køretøjer, hvilket også fremgår af den spredning der er i resultatet inden for de forskellige grupper. Men det foranledigede dog på ingen måde til, at der kunne stilles specielle kørekrav til gruppen af choppers. De holdt sig alle uden undtagelse oppe på den gode side af testens median og Tolles amatørbyg, en BSA chopper med 17 tommers forlænget forgaffel blev generelt kåret som testens mest velkørende motorcykel.

SFRO – EN FRIVILLIG KONTROL- OG RÅDGIVNINGSORGANISATION
Sveriges Fordonbyggares Riksorganisation (SFRO) er en frivillig køretøjsorganisation der fungerer som konsulent, rådgiver og medhjælper i Sverige, når hjemmebyggeren ønsker at få et amatørkøretøjsprojekt igennem hos de svenske synsmyndigheder. I Sverige samarbejdes der fuldt ud til borgerens bedste imellem statssystemet og borgerne, uden nogen teknokratisk myndighedsforhindring. Sveriges Fordonbyggares Riksorganisation (SFRO) udbyder på et nonkommerciel plan en brugerbetalt rådgivning og køretøjsgodkendelse igennem sit besigtningspersonale, og med SFRO papirer er det obligatoriske køretøjssyn helt uproblematisk.